Besættelsesmuseet tilbyder byvandringer for skoleklasser af en times varighed. Byvandringerne kan kombineres med introduktion til Besættelsesmuseet efter ønske.
Byvandring om Aarhus under besættelsen
Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.
Type: Byvandring
Varighed: 1 time
Maks antal: 1 skoleklasse
Pris: 1000 kr.
Mødested: Ved Besættelsesmuseet, Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus C.