Mandag  4. maj 17.00 – 18.30

Byvandringen Aarhus 1945 

Byvandringen tager udgangspunkt i den højdramatiske tid i foråret frem mod befrielsen, hvor terror og nedskydninger af civilpersoner var en del af dagens orden. Vi kommer bl.a. forbi Guldsmedgade, som blev ramt af tyske terrorbomber i februar 1945, og turen ender på Bispetorvet, hvor modstandsbevægelsen og desperate tyske soldater udkæmpede en timelang skudduel på selve befrielsesdagen den 5. maj 1945.

Mødested: Indgang til Besættelsesmuseet kl. 17.00
Varighed: 1,5 timer