Årsdagen for Danmarks befrielse

Mandag 4. maj 11.00 – 21.00

Kom med når Besættelsesmuseet markerer årsdagen for Danmarks befrielse med rundvisninger og en spændende byvandring. Klokken 20.33 afspiller vi frihedsbudskabet, som blev sendt via BBC's dansksprogede udsendelse og er værter for en lille forfriskning.  

Bemærk, at pladserne til rundvisningerne og byvandringen er begrænsede, hvorfor det er en god idé at købe en billet på forhånd. 

Pris: 75,- inkl. adgang til museet / 55,- for årskortholdere og Besættelsesmuseets venner

Køb billet

Kl. 11.00-21.00  Besættelsesmuseet er åbent
Kl. 15.00-16.00  Rundvisning på Besættelsesmuseet
Kl. 17.00-18.30  Byvandringen: Aarhus 1945
Kl. 19.30-20.00  Rundvisning på Besættelsesmuseet
 Kl. 20.33  Frihedsbudskabet afspilles
 Kl. 21.00  Tak for i dag

Rundvisning på museet 

Rundvisningen giver en introduktion til museets udstillinger, hvor der bl.a. fortælles om husets særlige historie som Gestapos hovedkvarter.  Derudover fortælles om dagliglivet, besættelsesmagten og om de aarhusianere, der blev modstandsfolk eller valgte at alliere sig med tyskerne i en eller anden form.

Mødested: Billetsalget 15.00 eller 19.30
Varighed: 1 time 


Byvandringen Aarhus 1945 

Byvandringen tager udgangspunkt i den højdramatiske tid i foråret frem mod befrielsen, hvor terror og nedskydninger af civilpersoner var en del af dagens orden. Vi kommer bl.a. forbi Guldsmedgade, som blev ramt af tyske terrorbomber i februar 1945, og turen ender på Bispetorvet, hvor modstandsbevægelsen og desperate tyske soldater udkæmpede en timelang skudduel på selve befrielsesdagen den 5. maj 1945.

Mødested: Indgang til Besættelsesmuseet kl. 17.00
Varighed: 1,5 timer


Frihedsbudskabet afspilles 20.33

Vi mødes i stuen på Besættelsesmuseet, hvor vi ved en lille højtidelighed lytter til befrielsesbudskabet, som blev afspillet omkring kl. 20.33. Der fortælles kort om begivenheden.